Vovse.dk

Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os. Den har gennem historien været brugt til jagt, vagthund, krigshund, sporhund, redningshund, eller blot som ven og kammerat, og er stadig den dag i dag udover disse i anvendelse i mange forskellige situationer: som servicehund for blinde og handicappede, som politi- eller redningshund, som narkohund, eller som terapihund.

Afstamning

Hunden nedstammer fra ulven (Canis lupus). Tidligere mente flere, heriblandt adfærdsforsker Konrad Lorenz, at hunden nedstammede fra guldsjakalen (Canis aureus), men i dag er man indenfor videnskaben enige om at betragte tamhunden som en underart af ulven. Der er dog stadigvæk uenighed om, hvorvidt hunden er opstået som en særskilt underart inden menneskets domestikation, eller om hunden er opstået som konsekvens af at de tidlige mennesker tæmmede de vilde ulve. Desuden tyder flere undersøgelser på, at ulve og hunde har bidraget til hinandens genetiske sammensætning, ved stadige krydsninger gennem historien.

Oprindelse

Det er stadig usikkert hvornår hunden blev tæmmet og blev en del af menneskets husholdning. Under alle omstændigheder er processen sandsynligvis foregået langsomt, over flere tusinde år, ved at vilde ulve (eller hunde) har opholdt sig i nærheden af menneskenes bopladser og spist af menneskenes rester, og langsomt er flyttet tættere og tættere på mennesket. Genetiske undersøgelser har vist at tamhunden skilte sig fra ulven som en separat underart for så længe som 135.000 år siden[3], men det behøver ikke at betyde at hunden var tæmmet og gjort husdyr allerede så tidligt. Dels kan forklaringen være at hunden opstod som en separat underart inden mødet med mennesket, og dermed levede som en særskilt linje, inden de blev husdyr, og dels kan den genetiske datering være upræcis, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for at der er foregået mange og væsentlige blandinger af ulve og hundes gener, selv efter de skiltes ad. Genetisk set minder de hunde som stammer fra racer i forskellige dele af verden eksempelvis ofte en smule mere de ulve, som lever vildt i denne del af verden, end andre ulve. Det kan både betyde at hunde i fortiden er blevet parret med ulve, eller at forvildede hunde har blandet sig med ulvebestanden.

Arkæologisk vidnesbyrd peger på det seneste tidspunkt for domestikationen som for ca. 14.000 siden, hvilker passer bedre sammen med andre genetiske undersøgelser, som peger på at alle tamhunde i dag har fælles forfædre som levede i Asien for ca. 15.000 år siden.